Har du noget at fortælle, eftersøge personer, køb/salg, kommentarer, idéer, forslag, meddelelser eller blot en hilsen, kan du gøre det her . Vil du have en mail, når der er nyt på siden, så giv blot besked. • Kontakt
Efter generalforsamlingen har brugsens bestyrelse konstitueret sig således:
Venlig Hilsen
Morten Hald
09.05.2012 Foreninger• Kommenter
Folketingets energiforlig betyder,
Sammen med projektet for solvarme vil det medføre en væsentlig mere konkurencedygtig pris for fjernvarme hos os. Læs mere på www.v-s-v.dk .
26.02.2012 Foreninger• Kommenter
Der var solskin og høj blå himmel. En smule køligt - trods alt er det stadig ”kun” februar - men der var varme i mere end én forstand i de to kirker i Skelund og Als, da sognenes nye præst, Mette Tved Hansen, blev indsat søndag 26. februar ved to smukke og højtidelige gudstjenester.
Det hele begyndte klokken 9.30 i Skelund kirke, hvor en hel del fra både Skelund sogn og fra Visborg var mødt op for at byde velkommen til Mette.
Ved gudstjenestens begyndelse gik de fire tilstedeværende præster, provst Carsten Bøgh Pedersen fra Vive, sognepræst Iben Brejner Højgaard fra Als, sognepræst Finn Carpentier fra Skelund og vores nye kollega Mette Tved Hansen, i prosession ind i kirken og op til koret. Her gik provst Carsten Bøgh Pedersen for alteret, mens de andre tre satte sig på den øverste kirkebænk.
Første del af gudstjenesten blev derpå varetaget af provsten, inden han umiddelbart før salmen før prædiken holdt indsættelsestale til Mette, oplæste biskoppens kollats - det vil sige: tilladelsen til at forrette gudstjeneste og forvalte sakramenterne - og erklærede hende for indsat og dermed for fuldgyldig sognepræst i Skelund og i Visborg sogne.
Resten af gudstjenesten blev derpå varetaget af den nye sognepræst, der dog under altergangen blev assisteret af Finn Carpentier.
Efter gudstjenesten var tiden knap, for alle præster og enkelte andre skulle være i Als til klokken 11.00, hvor der var indsættelsesgudstjeneste i Als og Ø. Hurup sogne. Alle nåede dog frem i tide, og Mette blev på behørig vis indsat herude også.
Efter gudstjenesterne var de fire menighedsråd vært ved en reception på Als Kro og Badehotel, hvor rigtig mange var mødt op for at hilse på og byde velkommen.
En fin og stemningsfuld dag - præget af varme hos alle de involverede kulden til trods. Solen skinnede uafbrudt, et godt tegn på en lys fremtid.
Velkommen til dig, Mette, og tillykke.
------
Finn Carpentier
sognepræst
Skelund-Visborg
På billederne ser vi følgende 4 personer: provst Carsten Bøgh Pedersen, Iben Brejner Højgaard, Mette Tved Hansen og Finn Carpentier.
26.02.2012 Foreninger• Kommenter
Ved en fin højtidelighed torsdag 16. februar blev den nye præst til Skelund-Visborg, Als - Ø. Hurup, Mette Tved Hansen, ordineret i Budolfi kirke i Aalborg.
Traditionen tro var der mødt mange præster op, ligesom de fire sogne var flot repræsenteret ved gudstjenesten.
Selve ordinationen stod biskop Henning Toft Bro naturligvis for. I sin tale understregede han blandt andet betydningen af præstens opgave med at forkynde evangeliet og ikke alt muligt tant og fjas, ligesom det blev påpeget, at også en præst har behov for pauser. Man skal tage sig tid til at koble fra engang imellem, for kun på den måde kan tanken holdes levende og klar.
Foruden Mette Tved Hansen blev også Claus Nybo ordineret. Claus Nybo skal til Vestervig-Agger i Thy og være præst.
Det er vigtigt at understrege, at Mette indgår i sognenes arbejde her på stedet på lige fod med de to andre præster Iben Brejner Højgaard og Finn Carpentier. Det betyder, at hun i lige omfang skal tage del i søndagens gudstjenester og i hverdagens forskellige opgaver.
Mette er i første omgang ansat med en kvote på 50%, hvilket betyder, at hun ”kun” er på halv tid, hvilket igen betyder, at vi i Skelund og Visborg har fået øget præstebetjeningen med 25%, og det samme er tilfældet i Als Ø. Hurup.
Mette er ikke ansat specielt som børne- ungdomspræst. Hun er ansat som almindelig sognepræst, men meningen med at ansætte hende har været at skaffe ressourcer til mere arbejde med børn og unge. Hvem af vi tre præster, der skal gøre hvad, finder vi ud af efterhånden, men det bliver nok sådan, at vi hver især skal gøre det, vi er bedst til.
Ansættelsen af Mette kan dog komme til at betyder reducering af antallet af de traditionelle gudstjenester til fordel for et øget antal gudstjenester tilrettelagt for børn og unge.
Det bliver spændende at være med til og spændende at følge udviklingen.
Første børnegudstjeneste er allerede berammet. Det er tirsdag 17. april klokken 17.15 i Skelund kirke, hvor alle tre præster vil være med.
Herfra skal lyde et stort og hjerteligt velkommen til Mette Tved Hansen og en kraftig opfordring til alle jer i de fire sogne om at tage godt imod hende og gøre jeres til, at hun kommer til at befinde sig vel på stedet.
-----
Finn Carpentier
sognepræst
Skelund-Visborg
17.02.2012 Foreninger• Kommenter
På grund af de stadigt stigende brændsels- og energiafgifter og den deraf alt for høje varmepris, har bestyrelsen for Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk, anmodet rådgivningsfirmaet Rambøll A/S, om at få udarbejdet en projektbeskrivelse, der bearbejder en mulig investering af et solfangeranlæg til værket. Projektbeskrivelsen belyser det samfundsøkonomiske aspekt ved investeringen, samt hvad et projekt af denne karakter indebærer for den enkelte forbruger, og hvad den enkelte forbruger kan spare.
Bestyrelsen har fået forelagt projektet og anbefaler, at man går videre. Det er nu op til andelshaverne at ytre sin mening.
Derfor indkalder bestyrelsen andelshaverne til et orienterende møde onsdag d. 8. feb. kl. 19.00 i Veddum sal.
På mødet vil Peter Holm fra Rambøll A/S fremlægge projektet. Udvalgsformand Preben Christensen fra kommunens Teknik-og Miljøudvalg vil ligeledes være tilstede og fremlægge kommunens synspunkter og svare på spørgsmål.
Se i øvrigt www.v-s-v.dk - seneste info.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen.
22.01.2012 Foreninger• Kommenter
Se eksempler på solvarme på andre varmeværker:
Veddum Landsbylaug indbyder repræsentanter fra byens foreninger og andre aktive til en snak om fælles anliggender. Det foregår 8. februar i Lokalhistorisk arkiv. Til mødet håber vi at se repræsentanter fra Brugsen, Byforskønnelsesgruppen, Dilettant, Fællesspisning, Håndarbejde og spindepiger, Junior- og ungdomsklub, Landsbymusikken, Lokalhistorisk, Omsorgsklubben, Salen, varmeværket, VIF m.fl.
08.12.2011 Foreninger• Kommenter
Efter generalforsamlingen i Kulturhuset Veddum sal af 1884 har bestyrelsen konstitueret sig således:
Forman: Ib Laursen
Næstformand Pia Kjær Eriksen
Kasserer Dorte Bech Larsen
Sekretær Ditte Back
Annonceansvarlig Anika Pedersen
Webansvarlig Dorte Bech Larsen
Øvrige bestyrelsesmedlemmer er Tommy Høj og Stefan Børgesen
Udlejer Pia Kjær Eriksen 61 11 27 89
hilsen pia
13.10.2011 Foreninger• Kommenter
Nu er der mange der har efterspurgt et børnehold til dans og så prøver vi.
Der bliver dans for børn i klubhuset for børn fra 6 - 10 år hver tirsdag kl 18 - 19. Første gang tirsdag d. 4 oktober.
Ring lige til mig for for at melde jer til, da det er begrænset hvor mange vi kan være.
Venlig hilsen
Inge Andersen
telefon 30331211
Voksendansen er kommet godt fra start med 5 par øvede og 4 begynderpar. Læs mere om Dans i VIF
22.09.2011 Foreninger• Kommenter
Efter megen overvejelse har vi haft barnedåb i Veddum sal, så det nu hedder Kulturhuset Veddum Sal af 1884, det sker, da vi lever i en meget kulturel tid og Mariagerfjord kommune er en kultur kommune.
Ved navneændringen har vi også udvidet vores muligheder ved flere forskellige arrangementer og herved mulighed for at søge flere fonde til kulturelle tilbud for beboerne i området.
Vi håber alle tager godt i mod det nye navn.
22.05.2011 Foreninger• Kommenter
Bestyrelsen i Kulturhuset Veddum Sal af 1884 har udvidet parkeringspladsen. Vi har lavet græsarealet bag huset til parkeringsplads, så det nu er muligt for musikere, personale og andre at parkere
bag bygningen. Så er der 6-8 parkeringspladser mere til rådighed til gæsterne.
Der vil senere blive etableret grill/bål plads, så der er mulighed for at stå i læ, når der skal grilles gris mv.
Vi vil i den forbindelse gerne takke Brian vognmand for levering af grus, Carsten Kristensen for lån af rendegraver samt Tommy Guldbæk for det store arbejde med at grave jord af og jævne grus ud.
22.05.2011 Foreninger• Kommenter
Formand Ulla Otte
Næstformand Morten Krogh
Sekretær Hanne Eskildsen
derudover Tut Christensen og Klaus Thuesen
Vi holder Sommerfest 26/8 kl. 14 - 18
Hilsen Ulla
15.05.2011 Foreninger• Kommenter
På generalforsamlingen i Veddum landsbylaug den 15/3 2011 blev Faketa Leto valgt som nyt medlem af bestyrelsen i stedet for Orla Jørgensen, som ikke ønskede genvalg.
Efter et konstituerende bestyrelsesmøde d. 21/3-2011 i Veddum
Brugs, har bestyrelsen konstitueret sig som følger:
Formand: Faketa Leto
Næstformand: Jens Cæsar Jensen
Kasserer: Leo Korsgaard
Sekretær/Referent: Morten Hald
Bestyrelsesmedlem: Erik Velling
12.04.2011 Foreninger• Kommenter
Jeg vil gerne sige tak for 5 dejlige år til dans. det er gået fint fordi I alle kommer for både at lære og danse, men også for fest og farver.
Nu er vi så færdig med 5. år,
men vi starter op igen til september hver tirsdag fra d. 6 sep. Men næste år er vi nødt til at have 2 hold, da de øvede ikke kan begynde forfra, så vi må have et rent begynderhold. Ringe og meld jer til på telefon 30331211,
Hvis der er tilslutning til
et børnehold kan det også lade sig gøre.
TAK FOR I ÅR
INGE
03.04.2011 Foreninger• Kommenter
Mariagerfjord Landdistriktsråd, folkeoplysningsudvalget samt Mariagerfjord Kommune tog i foråret 2010 initiativ til igangsætning af et udviklings- og forsøgsprojekt: "Den demokratiske løftestang". Projektet havde til formål at støtte de frivillige kræfter samt landsbyerne i Mariagerfjord Kommune.
Projektet er nu -ca. et år efter - afsluttet, og der er udarbejdet en evalueringsrapport. På borgermøde den 13. april præsenteres bl.a. forløb og erfaringer.
Landsbyer og ildsjælekraft
Erfaringer og gode eksempler
Borgermøde i Handest forsamlingshus
Onsdag den 13. april 2011 kl. 19.00.
31.03.2011 Foreninger• Kommenter
På generalforsamlingen i Veddum landsbylaug den 15/3 2011 blev Faketa Leto valgt som nyt medlem af bestyrelsen i stedet for Orla Jørgensen, som ikke ønskede genvalg.
Vi har gjort en indsats for samarbejdet i 2010. I maj holdt vi fællesmøde for byens foreninger, og vi har deltaget i projekt ”Den demokratiske løftestang” sammen med salen og VIF. Vi har stadig håb om, at der kan etableres et tættere samarbejde om nogle fælles arrangementer.
Foreningernes fælles aktivitetskalender udkommer på 25. år 6 gange årligt. Vi er gået tilbage til at få den trykt på trykkeri, da det er lettere, pænere og formentligt ikke dyrere end at trykke selv.
Branddammen nærmer sig nu sin afslutning efter en lang og sej kamp.
I 2010 opgav vi Veddum bibliotek og lokalet er overgivet til børnehaven, dog holder spinding og håndarbejde, ind til videre, til der. Håndarbejdsgruppen holdt juleværksted i salen med tilskud via kulturmidler.
Vi har holdt fem bestyrelsesmøder siden sidste generalforsamling.
I stedet for at indsamle kontingent har vi udsendt girokort sammen med aktivitetskalenderen. Det gav færre medlemmer, men da kontingentet var hævet, blev økonomien den samme.
Næste projekt bliver plantning af 2.600 træer i samarbejde med Skelund. Træerne vil bla. blive brugt til en byskov på Bakkegårdsvej 3, som vi har lejet af kommunen. Lejen financierer vi med lejeindtægt fra kridtgraven.
Desuden har vi gang i et projekt for istandsættelse af bymidten omkring Brugsen. Vi har søgt LAG-midler, og vi forventer også at søge kommunen om hjælp til områdefornyelse, så der kan laves en lille plads foran Brugsen og vejkrydset kan rettes ud.
Projektet er en forlængelse af udviklingsplan Skelund-Veddum, og er kommet i stand, da kommunen besluttede at vælte nabohuset til Brugsen. Brugsen har købt grunden, hvor der nu kan laves parkering.
15.03.2011 Foreninger• Kommenter
Onsdag, 16. marts kl. 19:00 er der generalforsamling i Veddum lokalhistoriske forening i Veddum sal.
Generalforsamlingen starter med et interessant og humoristisk foredrag med Erling Bøgh, tidligere vært i Veddum sal, Veddum og Skelunds sidste biografdirektør, forhenværende ballonskipper, og meget mere. Han har også rejst over en stor del af verden. Han taler om sin tid i Veddum samt om spændende og sjove oplevelser gennem et langt liv. Kaffe og brød kan købes til billige penge. Gratis entre for medlemmer, ikke medlemmer 50 kr. Medlemskort kan købes ved indgangen. Dagsorden ifølge vedtægter.
10.03.2011 Foreninger• Kommenter
Blev d. 28 februar afholdt på Skelund Skole, med et fremmøde på Ca. 40 forbrugere. Formand: Niels Jørgen Godskesen bød velkommen, og overlod ordet til Folketingsmedlem Per Husted, der fortalte om status på Christiansborg vedr. frit brændselsvalg, samt om regeringens fremlagte strategi 2050 forhandlingsplan.
Herefter fortalte Anders Houen Jensen fra Industrivarme A/S om det første halve års regnskab, af regnskabet 2010 – 11, der viser et overskud på godt ½ Mill. Kr. endvidere fortalte Anders Houen Jensen omkommende gas-køb.
Tommy Larsen Industrivarme A/S der har ansvaret for den daglige drift på værket, fortalte om første halvårs drift – rep. og vedligehold.
Under eventuelt kom man vidt omkring; bl.a. fremviste Anders Andersen Skelund nogle veldokumenterede beregninger på, at det ikke er noget væsentligt tjent ved at betale sig ud af værket, og efterfølgende skal investere og individuel opvarmning; endvidere havde han lavet beregninger på, at det er en rigtig god ide at isolere.
Mødet havde helt igennem en god og positiv stemning
Niels Jørgen
03.03.2011 Foreninger• Kommenter
Det lokale olietøndeorkester søger nye medlemmer. Vi holder til i Skelund Skoles musiklokale og er p.t. 7 medlemmer i alderen 10 – 72 år.
Vi spiller glade caribisk inspireret melodier på olietønder og diverse slagtøjsinstrumenter. Selvom det faktisk er lettere end du tror, vil vi lave et intro-kursus for nye medlemmer, hvor I bliver introduceret for de caribiske grundrytmer, spillestil m.v.
Så har du lyst til at prøve kræfter med en lidt anderledes og glad form for musik, er du velkommen til at møde op i Skelund Skoles musiklokale torsdag den 3. februar 2011 kl. 18.00, hvor Erik Guldbæk vil introducere dig for det videre forløb.
Såfremt du har brug for yderlige oplysninger, kan du kontakte Erik på tlf.: 38 19 69 76. Pots 'n' Pans søger nye medlemmer[1]
Med venlig hilsen
Pots ’n’ Pans
PS: Det er ganske gratis at deltage i både intro-kurset og i det egentlige olietøndeorkester.
04.12.2010 Foreninger• Kommenter
Starter igen efter jul den 13. januar kl. 19.00 på det gamle bibliotek i Veddum.
Piger i alle aldre mødes med strikketøj, rokke og andet håndarbejde, får en snak og inspiration til håndarbejde.
Vi mødes i på biblioteket torsdag i lige uger kl. 19 – 21.30. Kontakt Jytte Høj tlf. 98 58 52 81 eller Faketa Leto tlf. 98 58 54 35.
04.12.2010 Foreninger• Kommenter
I november 1986 udkom første aktivitetskalender, så nu tager vi hul på 25. årgang. Aktivitetskalenderen blev startet for at koordinere områdets aktiviteter til fordel for både arrangører og deltagere. Kalenderen skal ikke indeholde salgsannoncer, men kun arrangementer og almene meddelelser for Veddum. Det første aktivitetsudvalg udtrykte håb om, at kalenderen vil blive placeret på hjemmenes opslagstavle – og at den vil blive benyttet. Ligeledes håbede de, at kalenderen kunne være den spæde start til koordinering af sognets –og på længere sigt alle foreningsaktiviteter i Hadsund kommune
04.12.2010 Foreninger• Kommenter
Efter generalforsamlingen, består salens bestyrelse af
Ib Lauersen, Søren Johnsen, Gitte Brokholm Juhl, Henrik Andersen, Pia Kjær Eriksen, Liselotte Lundquist og Dorte Bech Larsen.
De to teaterforestillinger vi havde i salen i dette efterår blev rimelig godt modtaget og vi arbejder på at få noget lignende til næste år evt. noget børneteater også.
Derudover arbejdes der noget fællesspisning om aftenen, så også børnefamilier har mulighed for at deltage.
Vi vil gerne appellere til byens borgere om hjælp med nogle arrangementer i salen i 2011. Kom og fortæl os, hvad I gerne vil have skal ske i Veddum og om der er noget, I har lyst til at hjælpe med. Ring bare til mig på 61 11 27 89 eller maile på apmeriksen os.dk.
hilsen Pia
04.12.2010 Foreninger• Kommenter
Torsdag d. 17.06 var en delegation fra bestyrelsen til foretræde for Energipolitisk Udvalg. Delegationen bestod af Ove Nielsen, Visborg – Bent Nielsen, Veddum – Danny Juul Jensen, Veddum og Peter Muhl, Skelund.
Vi havde udarbejdet et oplæg der begrundede vores tidlige henvendelse til udvalget i april 2010.
Kort fortalt, gik det ud på, at vi efterhånden opfatter tingenes tilstand som et landdistriktsproblem snarere end et energipolitisk problem. Problemet kan dog kun løses hvis energiforliget fra 2008 åbnes.
Vi oplevede noget nær maximal lydhørhed overfor problemstillingen.
Allerede om aftenen d. 17. juni var der indslag på tv.nord. Jo det var en dag der var værd at investere i, for hele vores område.
Vi blev taget godt imod både af Per Husted (S), og Jacob Axel Nielsen (C ).
På hjemturen var vi enige om at herfra kan vi ikke gøre mere. Der forelå nogle mindre præciseringer som værkets formand Niels Jørgen Godskesen på fornem vis har taget hånd om.
Nu kan vi kun vente på at parterne samles om at genåbne forliget. Vi håber selvfølgelig på frit brændeselsvalg – eller i det mindste en eller anden form for opblødning.
Peter Muhl/24. juni 2010
12.07.2010 Foreninger• Kommenter
Kære foreninger mv i Veddum.
Vi var nogle stykker fra bl.a. Veddum sal og landsbylaug, der deltog i et spændende møde om projektet "Den demokratiske løftestang" i Ouehallen. Det lykkedes at få Veddum valgt til forsøgsby, hvor vi kan få hjælp til at udvikle samarbejdet mellem foreningerne. Vi kan evt. vælge at invitere Skelund med.
Vi forventer at indkalde jer til et opstartsmøde til august, hvor der bliver mulighed for at høre nærmere om projektet. Her skal vi finde ud af, om vi kan bruge det til noget, og hvem der skal inviteres til at deltage.
Den demokratiske løftestang
Mange oplever at foreningslivet og de frivillige kræfter i lokalsamfundet og landsbyerne er under pres. Det er bl.a. svært at rekruttere de ildsjæle, som skal bære og beklæde de nødvendige poster for at løfte foreningernes driftopgaver.
På den baggrund har Mariagerfjord Landdistriksråd, Folkeoplysningsudvalget samt Mariagerfjord Kommune taget initiativ til igangsætning af udviklingsog forsøgsprojektet: ”Den demokratiske løftestang”.
Projektet har til formål at støtte de frivillige kræfter i Mariagerfjord Kommune og støttes af Velfærdsministeriet (idag Social- og Sundhedsministeriet).
Konkret er det projektets formål er at iværksætte et forsøgs- og modelprojekt, hvor der sættes fokus på at ruste foreningerne i kommunen til udfordringen med at skaffe frivillige. Derudover er målet at få foreningsarbejdet til at fungere endnu bedre, f.eks. ved samarbejde eller fusionering med andre foreninger. Med projektet håber man bl.a. at skabe bedre fremtidsudsigter for landsbyerne i Mariagerfjord Kommune.
Projektets delmål:
- Udvikling af samarbejdsmodeller på tværs af landsbyerne og til forvaltningen.
- Forenkling af foreningsstrukturen.
- Stærkere samarbejde mellem fagenheden for kultur og fritid, organisationer og sammenslutninger for foreningerne i kommunen
- Opbygning af netværk og yderligere kendskab fra landsbyernes foreningsliv til forvaltningen.
- Videndeling og opkvalificering af landsbyer.
Projektkoordinator er Nina Værum, på Skelund-Veddum landsbykontor
Venlig hilsen
Veddum Landsbylaug
15.06.2010 Foreninger• Kommenter
21.06.2010 Første møde med styregruppen bliver holdt i Veddum Sal Mandag den 16 august kl. 19. Reserver datoen nu, der kommer nærmere oplysninger senere. Mvh. Orla
17.06.2010 Kære borgere i veddum, det er en rigtig god mulighed, vi her får, og det er lønnen for den positivitet, der er sket foreningsmessigt og erhvervsmæssigt i Veddum. Vores nabobyer kigger meget på os og beundrer os, så lad os fortsætte i samme spor, vi er jo stolte af vores fælles by og aktiviteter. Hilsen Torben Pedersen
Onsdag den 16. juni
kl. 19.00 i Mariagerhallen
Mariagerfjord kommune har i 2010 fokus på trivsel.
Derfor inviterer vi nu alle foreningerne i Mariagerfjord til dialog om trivsel.
Kom og hjælp os med at blive meget klogere på hvad trivsel er i foreningerne ved at drøfte dine erfaringer i din lokale forening. Har du eventuelt lyst til at arbejde videre med trivsel hjemme i din forening, kan vi også drøfte det her.
Dagsorden:
Tilmelding senest den 11. juni på 9711 3502 eller limad
mariagerfjord.dk
Hilsen Sund By, Sundhed og omsorg & Kultur og fritid
Vil du vide mere kan du ringe til enten Helle Wolder Christiansen, fagkonsulent i Sundhed og omsorg på 9711 3401 eller Pia Leth Førby, fritids- og idrætskonsulent på 97113501
03.06.2010 Foreninger• Kommenter
Foreninger og arbejdsgrupper i Veddum holdt møde om byens fælles anliggender Mandag den 10. maj 2010 kl. 19 på biblioteket.
Nyt fra foreningerne |
Arbejdsgrupper mv. |
Landsbylaugets aktiviteter: |
Skelund-Veddum landsbykontor |
Andre aktiviteter og meddelelser |
Næste møder |
Venlig hilsen Orla
13.05.2010 Foreninger• Kommenter
Veddum landsbylaug holdt generalforsamling tirsdag den 23. marts 2010 kl. 19 på Veddum bibliotek.
Vi gjorde status over et år med gode tiltag:

Næste års projekter vil formentlig blive koncentreret om landsbykontoret, men der vil også blive tid til det årlige møde med alle byens foreninger i maj måned og de faste aktiviteter, som indformationsstander ved cykelstien, flagallé, aktivitetskalenderen "Det sker i Veddum" og hjemmesiden Veddum.dk
De mange aktiviteter kan også spores i pengekassen, hvis indhold er faldet fra 50.000 kr. til 30.000 kr., men kassen er jo til for at blive brugt til glæde for byen.
Vibeke Ramm havde ikke ønsket genvalg, så Morten Hald blev valgt i stedet. Bestyrelsen består herefter af Morten Hald, Kasserer Leo Korsgaard, Erik Velling, Jens Cæsar Jensen og formand Orla Jørgensen
26.03.2010 Foreninger• Kommenter