Til forsiden › Opland › Kærvej
Landbrugsejendom fra 1911.
Den har tilhørt Søren og Elvine Jellesen til 1936.
I 1940 var gårdejeren Ejner og Emmy Nørgaard.
Søren Jellesen fra Voldkærgård blev gift med Elvine Kristine Ibsen fra Skelund. De havde en karl. I starten af 1. verdenskrig var der indkvarteret soldater på mange gårde, hos Søren og Elvine boede to soldater i 1916.
I 1921 sælger Søren Kærvej 83 fra som husmandsbrug og i 1936 resten af ejendommen. I telefonbogen fra 1937 er han anført som købmand i Veddum kær, i 1940 er han kroejer i Jerslev.
Elvine dør i Jerslev 73 år gammel i 1960.
Ejner Nørgaard blev gift med Emmy Laursen i 1936. De fik sønnerne Anton og Karsten.