Til forsiden › Midtbyen › Trommelholtvej
Veddum Vandværk forsyner byen vest for jernbanen.
Interessentskabet Veddum Vandværk købte grunden af Søren Nielsen Rytter i 1904.
Vandværket, var i mange år drevet med vindmotor, men i 1923 blev det suppleret med elektrisk kraft.
1901 Vandværk med motor
Beboerne i Veddum har i disse dage sluttet akkord med fabrikant Galster i Sundby om anlæg af et vandværk med motor. Vandværket skal anlægges med 90 haner foreløbig. Endvidere skal beholderen være så stor, at den kan rumme vand til byens forsyning i 33 dage. Et sådant anlæg bliver mere almindelig på landet, hvor der ofte i tørre somre kan være vandmangel. I denne sommer var der lavvande i mange brønde. /Aalborg Tidende 29-10-1901/
1903 Vandanalyse
Professor Steins laboratorium konkluderede, da vandet var frit for opslemmede stoffer og kun blev svagt blakket på grund af en ringe udskilning af jernilte, og da det endvidere var farveløst efter jerniltets udskilning, og hverke kavde lugt eller afsmag, kan der ikke indvendes noget mod vandets ydre beskaffenhed. /Aalborg Amtstidende 18-12-1903/
1915 Generalforsamling
Veddum vandværks interessenter holdt i fredags generalforsamling i forsamlingshuset.
Pasning af motoren overdroges husmand Niels Pors for 64 kr. Rensning af beholderen overdroges Anders P. Andersen for 8½ kr. /Nordjyllands Social-Demokrat 06-05-1915/
1917 Generalforsamling
Interessenterne i Veddum Vandværk afholdt forleden generalforsamling. Formanden. J. P. Kusk, aflagde beretning. Rensningen af beholderen tillages Jens Hansen Høj og pasning af motoren overdroges Th Laursen. Jens Hansen Høj kritiserede, at motoren til tider blev vanrøgtet. /Nordjyllands Social-Demokrat 09-05-1917/
1923 Elektrisk kraft
Vandværket, der i mange år er drevet med vindmotor, er nu blevet suppleret med elektrisk kraft. /Nordjyllands Social-Demokrat 00-01-1900/