Til forsiden › Opland › Rønholtvej
Ejendommen er udstykket fra Hjelmvedgård. Gården er bygget i 1909 til Niels Peter Danmark. I 1938 overgiver han ejendommen til sønnen Anders Kusk Danmark, som har den til 1990.
Ejendommen blev nedlagt som landbrug i 1992. Stuehuset er bygget til i 2008. Se byggesagen på weblager.dk
Landkærsminde har bl.a. tilhørt:
Niels Peter Danmark fra Hjelmvedgaard og Karen Marie Jensen fra Fruerlund blev gift i 1899. De fik 8 børn.
Ildebrand 2019
I går eftermiddags ved 4-tiden udbrød der ild i laden hos gårdejer N. Peter Danmark, Rønholt. Ilden greb stærkt om sig og fængede den indhøstede sæd og i tagværket, så laden og den tilstødende stald i et nu var omspændt af flammer. Sprøjten i Veddum kom straks til stede, og en mængde mennesker fra Veddum og Skelund ilede til brandstedet for at hjælpe med slukningen og med at redde kreaturerne. Ved 5-tiden kom Skelund sprøjte også til stede, men efterhånden som det blæste op, blev det umuligt at begrænse ilden, så begge bygninerne nedbrændte. Det lykkedes dog at redde hele besætningen, hvorimod alle vogne, maskiner og redskaber indebrændte. Endelig lykkedes det at redde stuehuset. Branden, der varede hele nattet kunne ses videnom, hærgede en tid så stærkt, at der var fare for naboens, Søren Baks ejendom, som det dog lykkedes at holde fri af ilden.
Samtlige bygninger er forsikrede i den almindelige brandforsikring for 32,000 kr. Indbo og løsøre er forsikret i husmandsbrandkassen, København.
Ved brandforhøret fremkom intet nyt, men man mente, at ilden var opstået ved børns leg med tændstikker udenfor ladeporten, hvor blandt andre ejerens syvårige søn havde været med. /Aalborg Amtstidende 21-10-1922/
I 1938 overgiver Niels P. Danmark ejendommen til sønnen Anders, som har den til 1990. I 1940 blev han gift med Karen Margrethe Sørensen og de fik børnene Bente, Lissy, Nanna og Peter.