Til forsiden › Midtbyen › Veddum Hovedgade
I 1901 boede smed Rasmus og Cecilie Madsen her. Cecilie blev enke i 1903 og drev agerbrug fra ejendommen.
Datteren Petrea arvede huset i 1927. Hun havde huset til 1963.
En overgang var der cykelforretning og –værksted i tilbygningen i husets østre ende.
Siden har huset tilhørt Richard Christian Gade Kristensen 1963 - 1976 og Herman Andersen 1987 -
Huset blev fjernet i 2013. Grunden er lagt til Hovedgaden 50.
Peter Christensen og Mariane Jensen var blevet gift i 1861. I 1872 solgte de huset og købte Dalstedet, en fæstegård, der var sat til salg på Korupvej 15.
Niels og Kirsten ejede huset fra 1872-1887. I 1876 arvede han Pejtervej 1, som han havde til 1883. De flyttede siden til Møgelholt.
Mads Rasmussen var smed i Skelund. Han var gift med Joanne Lausten. Han købte huset i juli 1886, satte huset i Skelund til salg og døde i august 1886.
1885 Hus i Skelund
Et næsten nyt 10-fags hus med meget god beboelseslejlighed og god have, beliggende på en tilhørende jordlod på 2 tdr land -som er fuldgravet-, hartkorn ½ skæppe, er billig til salg, når handel kan ske snart. Man henvende sig til herren Mads Rasmussen, Skelund pr. Hadsund. /Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis 09-07-1885/
Enken Johanne beholdt huset og boede her med sønnen Rasmus og hans kone Cecilie Madsen og deres tre børn.
Da Mads døde i 1903 solgte Johanne huset til Cecilie mod at blive boende på aftægt.
1904 ejendomshandel
Smed Mads Rasmussens enke Johanne Laursen af Veddum har solgt sit hus til Cecilie Pedersen samme sted samt en aftægt, kapitaliseret til 900 kr. (svarer til 74.000 kr i 2025). Overtagelse er sket. /Aalborg Stiftstidende 19-11-1904/
Cecilie blev enke i 1903. Hun boede her med sin ældste datter Petrea og børnebørnene Signe og Niels Peter samt sin nevø og bedstemoderen Johanne på aftægt.
Nekrolog 1926
Tredje juledag jordedes enke Cecilie Madsen hun blev 69 år. I gennem 40 år havde hun været en eftertragtet kogekone. Cecilie var enke efter smedemester Rasmus Madsen og havde ofte taget en tørn med i smedien, mens han levede. Uddrag fra /Nordjyllands Social-Demokrat 1926/
I 1928 giftede Petrea sig med bødker og træskomager Ajs Thomsen (Træhandler og cykelhandler Anders Peder Martinus Thomsen).