I 1908 blev nedsat et udvalg til at arbejde for oprettelse af et elektricitetsværk /Aalborg Amtstidende 02-06-1908/
Planerne blev grund af krigen stillet i bero. I 1918 undersøges, om det var muligt at skaffe materiale til en foreløbig forsyning, der til sin tid kan indgå i det store højspændingsanlæg, der skal overtage forsyningen af hele Himmerland.
Elektriciteten tænkes produceret af tørv ved en af egnens tørvemoser. Udgiften for et hus i en stationsby anslås til 50 øre om dagen i 200 dage med 10 lampesteder. En gård med 15 lampesteder og en 6 hk motor vil få en daglig udgift på 1 kr. hele året rundt. /Nordjyllands Social-Demokrat 29-05-1918
I 1919 forhandlede et fællesudvalg for oplandet i Himmerland med det tekniske udvalg i Aalborg. Formanden L. P. Laursen, Veddum, udtalte at den forlangte pris var rigelig høj. Nu ville man udarbejde to projekter, det ene med elektricitet fra Aalborg og de andet med elektricitet fra eget værk, muligt i tilknytning til statens projekterede værk i Store Vildmose. /Aalborg Amtstidende 07-05-1919. Herefter besluttes det at danne Randers Dagblad 25-10-1919 med L. P. Laursen som formand.
Lysmaster 1922
Veddum og Skelund transformatorforening får sognerådets tilladelse til at sætte lysmaster langs kommunens veje. /Nordjyllands Social-Demokrat 20-07-1922/
Elektricitetsmøde 1922
Veddum Transformatorforening holdt elektricitetsmøde. L. P. Laursen. Arbejdet bliver forsinket, fordi folk trak betalingen ud. Der skal betales 10 % af installationssummen, når anlægget er færdigt, resten afdrages over 10 år. Et forslag om at Transformator-Foreningen betaler lysforbruget til gadelys blev nedstemt. Derefter var der et kort, belærende foredrag om elektricitetens rette brug. /Nordjyllands Social-Demokrat 14-10-1922/
Gårdejer Laust Peter Laustsen, Tornhøjgård havde varmt anbefalet anlæg af et lokalt net samt bygning af transformertårn og opstilling af lavspændingsmaster.
Projektet omfattede 50 lysforbrugere med ca. 800 lampesteder og 30 kraftforbruger med 150 hk motorer. Det omfattede 8 km. ledningsnet og et transformertårn.
Det første transformertårn blev bygget af den lokale murermester Johan Sauer på Hyltvej mellem byen og baneoverskæringen. Strøm fik man fra Aalborg, og ikke fra Randers Elværk, som allerede forsynede Hadsund by.
Det hvide lys 1922
I aftes skinnede for første gang det hvide lys i Veddum by og en del af omegnen. Transformatorforeningen i Veddum er den største i landet, den har foreløbig 120 medlemmer. /Nordjyllands Social-Demokrat 20-11-1922/
Selvstændigt elektricetetsværk 1924
Trods flere tilbud om elektrisk strøm, har man i Veddum besluttet sig til at opføre et selvstændigt elektricetetsværk hurtigst muligt. /Aalborg Stiftstidende 22-11-1924/
Transformatorforening 1925
Veddum Transformatorforening afholdt generalforsamling tirsdag den 30. juni. Man vedtog bestyrelsens forslag om at nedsætte den faste afgift fra 2,50 kr. til 2 kr. og samtidig opkræve efter den nye ejendomsskyld. /Nordjyllands Social-Demokrat 30-06-1925/
I 1954 når selskabet op på 250 andelshavere og to år senere udvides nettet til flere medlemmer og et stigende forbrug.
Det første transformatortårn måtte nu erstattes af 2 nye tårne. Det der endnu står på Hyltvej 41a blev bygget af murermester Arthur Jørgensen og det andet på Mosevej blev bygget af en anden lokal murermester Laurits Larsen.
Udbygningen forsatte med nye transformere bl.a. i 1971 på Porsgårdens mark og i 1976 syd for Veddum.
I juni 1976 overtog Himmerlands Elforsyning (HEF) nettet.
I år 2000 blev tårnet på Hyltvej taget ud af brug. Tårnet blev overtaget af Veddum landsbylaug, som har ført det tilbage til dets oprindelige udseende og åbnet det for besøgende.
Transformatortårnet er en såkaldt 20/0,4 kV station. De vil sige at transformatoren ændre den modtagne spænding fra 20.000 Volt til 400 Volt.
Tårnet modtog strøm via luftledninger, der kom ind i toppen af tårnet. Transformeren stod på gulvet og de 400 Volt sendes ud til forbrugerne gennem kablet i gulvet lige inden for døren.
Strømmen kunne afbrydes på et håndtag, når der skulle arbejdes i tårnet.