De to verdenskrige kunne også mærkes i Veddum.
1916 Indkvartering
I slutningen af januar 1916 ventes indkvarteret på Skelundegnen hele 3. artilleriafdeling, som ellers ligger i Aarhus. Indkvarteringen vil vare i 3 måneder. 2. batteri på 100 mand og 100 heste fordeles i Skelund og Veddum. /Randers Amtsavis 18-01-1916/
1916 indkvartering
I Skelund- Visborg kommune var der den 1. februar 1916 i alt 4.269 mennesker, men heraf var 250 indkvartererede soldater. I Veddum var der 1034 og i Skelund 784 indbyggere. /Aalborg Amstavis 22-02-1916/
I folketællingerne fra 1916 er der typisk 2-3 militærpersoner på hver gård.
Under og efter krigen er der rationering på mad og brændsel. Mælkerabatmærker udleveres til børn, flæskerabat og brændselshjælp ydes til de fattigste. På grund af dyrtid udbetaler staten godtgørelse til brændsel og belysning for alle husstande.
1915 Gratis brød
Hjælpekassemedlemmerne her i Veddum, Chr. Bach, frk. Marie Sauer og N. P. Laursen, har påtaget sig at foretage en indsamling for at skaffe billigt brød til de fattige, og de har opnået det gode resultat af få indsamlet 35 tdr rug og et pengebeløb på 135 kr. (svarende til 8.000 kr. i 2025). Gårdmændene her har alle som en været villige til at støtte det gode forehavende.
Hjælpekassemedlemmerne har ordnet det således, at alle småfolk kan afhente gratis brød hos bageren, så længe det indsamlede varer. /Nordjyllands Social-Demokrat 15-02-1915/
1916 Dyrtidshjælpen udbetales som bekendt gennem hjælpekassebestyrelsen her, og ingen bør af stolthedshensyn holde sig tilbage fra at modtage denne hjælp. Den dyrtid, som vi fortiden befinder os i, kræver nemlig det dobbelte af, hvad en arbejderfamilie har i indtægt, for at kunne leve en så nogenlunde menneskelig tilværelse.
For at komme i betragtning må man for Veddums vedkommende henvende sig til følgende hjælpekassemedlemmer: husmand Chr. Bach, Veddum Kær. Frk. Marie Sauer, do., gårdejer Niels Peter Laursen, Veddum mark. /Nordjyllands Social-Demokrat 04-02-1916/
1918 Fredsflag
Danske Kvinders fredskæde' agiterer i det stille for freden. Den 13. september holdes 'Fredsdag' hvor der sælges et lille flag for håb om snarlig fred. /Vejle Amts Folkeblad 06-09-1918/
1918 Fredsflag
I Fredags solgtes der over 300 af de små flag her i Veddum og mange flere kunne der sikkert være afsat, men de små sælgere kunne straks melde alt udsolgt /Nordjyllands Social-Demokrat 17-09-1918/ ▲
Indkvartering 1926
Veddum og Solbjerg vil i dagene fra 23. til 26. marts blive genstand for indkvartering. Ca. 70 mand af 5. dragonregiment vil blive fordelt i de to byer. En lignende styrke vil blive indkvarteret i egnen omkring Rold. De to rytteriafdelinger skal holde øvelser i terrænet mellem Rold skov og linie Veddum-Solbjerg. /Aalborg Amtstidende 12-03-26/ ▲
I Arthur Jørgensens erindringer fra besættelsens første 3 uger fortæller han bla. at natten før den 9. april vågnede han og hans kone ved larmen af flyvere, der fløj meget lavt. Han troede først det var en militær øvelse, men fandt senere ud af, at det var tyske krigsflyvere på vej til Norge.
Efter 10 dage har de fået besked på at indrette beskyttelsesrum. Kælderrum skolen, Brugsen og Salen blev taget i brug og enkelte private forsøgte at lave noget efter de udsendte regler: jordhytter overdækket med løs jord eller sand. /Gammelt Nyt nr. 8 1990/
I Barn af Himmerland XVII 2012 fortæller Søren Bragh Frederiksen om sin tidligste barndom i på Hyltvej 1. Han husker bl.a en sabotagehandling i 1944. Der lød et brag at den anden verden. Braget stammede fra en sprængladning, som Smej Kristian fra "Veddum-gruppen" havde anbragt på "Als-Peters" elmotor/generator. "Als-Peter" var nemlig værnemager, som bl.a. udførte entreprenørarbejde for tyskerne på de to lufthavne i Aalborg, som tyskerne påbegyndte straks efter besættelsen. /Barn af Himmerland XVII 2012/
Under anden verdenskrig havde tyskerne taget salen. Søren Bragh Frederiksen husker af de holdt øvelser i byen, så lugten af løst krudt fra maskingeværerne på deres panserkøretøjer trængte helt ind i stuen, i hans hjem.
Modstandsgruppen i Veddum modtog våben på nedkastningspladsen i Trommelholt. Hen mod krigens slutningen var udrustning til 100 mand gemt i skovene ved Veddum.
Veddum forskole var tysk flygtningelejr for 28 personer iflg. Flygtningeadministrationen (1950): Flygtninge i Danmark 1945-1949, Fremad, Danmark liste over tyske flygtningelejre i Danmark omkring midten af maj 1945. Det er formentlig dem, der er flyttet op i Salen.
I slutningen af krigen, hvor soldaterne havde forladt byen, blev tyske flygtninge indkvarteret i salen. Toårige Renate Brigitte Dambrowski (1943 - 1945) døde som tysk flygning indkvarteret i salen og blev begravet i Skelund.